
Jeg skaber fortællinger gennem musik og lyd.
Mit navn er Sejer, og jeg arbejder professionelt med lyd som lyddesigner, producer og musiker. Jeg har omkring 15 års erfaring med lyd, både som udøvende musiker og som tekniker og producer med fokus på optagelse, mix og fortælling i lyd.
Det der driver mig, er den gode fortælling og hvordan lyd og musik kan være med til at formidle og forstærke den. Jeg har professionel erfaring med produktion af radio, podcast, escaperoom, undervisning og musikproduktion.